Op til flere gange har Donald Trump gennem den seneste tid talt om stigende trusler i Arktis og givet udtryk for, at han ønsker at kontrollere Grønland.
Den amerikanske præsidents udtalelser har imidlertid ikke haft nogen indflydelse på, hvordan en første delaftale for Arktis og Nordatlanten er kommet til at se ud.
Sådan lyder det fra blandt andre De Konservatives formand, Mona Juul, da aftalen bliver præsenteret mandag aften.
- For os har det været en opgave ligesom alle andre. Fokus er på implementeringen, siger hun.
Er der blevet lavet om i aftalen på baggrund af Trumps udtalelser?
- Altså ikke umiddelbart. Det, vi har fundet midler til, er det minimum, der skal til nu, fortæller formanden.
Donald Trump har ved flere lejligheder sagt, at Danmark gør meget lidt - og for lidt - for sikkerheden i den arktiske region.
Og da præsidenten for få dage siden var på vej fra Las Vegas til Miami, lød det blandt andet til journalister, at det handler om at "beskytte verdens frihed".
- Det har intet med USA at gøre, ud over at det er os, der kan levere friheden. Det kan de (Danmark, red.) ikke, sagde Trump om bord på præsidentens fly, Air Force One.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erklærer sig enig med Trump i, at der skal være et større fokus på den arktiske region.
Han understreger dog, at "sandheden er den, at vi allerede i november startede dialogen om en ny aftale".
- I offentligheden er det blevet til, at vi kun har diskuteret ud fra det, Trump har sagt, siger ministeren.
Troels Lund tilføjer, at regeringen og forsvarsforligskredsen "følger den skabelon, der er lagt".
På spørgsmålet om, hvorvidt Trumps udtalelser har betydet noget for, hvor hurtigt delaftalen skal udfoldes, er det korte svar således "nej".
Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech, fortæller, at aftalen "altid har været vigtig for os at lave".
- Det er svært at sige, om aftalen er blevet anderledes, end den ellers ville have været, fordi der er kommet meget større fokus på området, siger hun.
Med aftalen afsættes der omkring 14,6 milliarder kroner. Der skal blandt andet anskaffes tre nye arktiske skibe og to yderligere langtrækkende droner til overvågning samt en styrkelse af satellitkapaciteten.
Samlet skal der bruges 11,8 milliarder kroner alene til militære kapaciteter.
/ritzau/