Voldsomme mængder regn i det nordøstlige Argentina har skabt store oversvømmelser omkring 175 kilometer fra landets hovedstad, Buenos Aires.
Titusindvis af mennesker har måttet forlade deres hjem, og vandstanden har gjort det umuligt at komme rundt i de ramte områder uden at have en båd eller en helikopter.
Oversvømmelserne er desuden gået hårdt ud over landbruget i området, hvor markerne står under vand, og mange dyr er druknet.