Verdens største soul-stemme har brækket to ribben efter et uheldigt fald i sit eget hjem.
Den 68-årige Aretha Franklin må derfor aflyse to planlagte gratis koncerter i Brooklyn, New York.
Faldet var meget voldsomt, og Franklin lider nu af smerter i bugregionen og er derfor blevet beordret til at gennemgå flere lægelige undersøgelser.
I en pressemeddelse er det en meget skuffet soul-mama, som udtaler sig.
"Jeg så så meget frem til at komme til Brooklyn og til at spise kæmpe hotdog på Coney Island," skriver BBC.
Det var meningen, at Franklin skulle optræde mandag og torsdag i næste uge, og hun havde også planlagt at spille ved en privat fødselsdagsfest. Men alt det er nu aflyst.
Den succesfulde soul-diva håber på senere at kunne afholde begge koncerter i Brooklyn, og hun får stor opbakning fra bydelen.
"Hele Brooklyn ønsker for Aretha Franklin, at hun må komme hurtigt oven på igen," siger formanden for bydelsrådet i Brooklyn, Marty Markowitz.