Hjemmekampen på Fiona Park i Odense mod Horsens bød på et stort spørgsmål: Ville cheftræner Lars Olsen sende den lidt for åbenmundede målmand, Arek Onyszko, tilbage i målet.
Det ville han, og dermed nøjedes den polske målmand med at få en dags karantæne for sin kritik af OB s angribere ovenpå UEFA Cup-skuffelsen.
OB vandt helt efter planen 2-0. Bengt Sæternes scorede sit første mål for klubben efter en halv time, og i slutminutterne bragede Hans Henrik Andreasen til bolden og slutstillingen 2-0.
Lyngby fik tre vigtige point, da nordsjællænderne vandt 2-0 over bundrivalerne fra Viborg. Christian Holst og Mads Thomsen scorede de to Lyngby-mål.