DSBs gamle seks gamle S-tog, der har været undersøgt af Arbejdstilsynet for asbest, kan nu køre på skinner igen. Tilsynet er færdig med sine prøver og siger nu god for, at de tages i drift igen, lyder det i en pressemeddelelse fra DSB onsdag.
De gamle togsæt blev taget ud af drift, da der blev fundet asbest i en gammel S-togsvogn. De i alt 127 prøver fra de seks togsæt samt en prøve fra en varme- og ventilationskanal viser ingen tegn på asbest. Den vogn, som indeholder asbest, er nu udrangeret og vil i de kommende måneder blive undersøgt nøjere. Analyserne herfra vil blive brugt ved tilrettelæggelsen i den fremtidige helbredsundersøgelse af medarbejderne.
DSB S-tog vil som følge af hændelsen nu gennemføre en undersøgelse af sine øvrige faciliteter, herunder stationer fra den periode, hvor brugen af asbest var udbredt.