5.000 flere danskere stod uden job op til jul sidste år.
Antallet af danskere, der er aktivt jobsøgende, er dermed steget ved de sidste to målinger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
I alt er 228.000 uden job, og det svarer til otte procent af arbejdsstyrken af danskere mellem 15-64 år.
Den såkaldte AKU-måling viser også, kvinderne har overmandet mændene i arbejdsløshedskøen. For et år siden var mændene mest arbejdsløse. Men i den sidste måling er 7,7 procent af kvinderne arbejdsløse, hvor kun 7,5 procent af mændene stod uden job.
Arbejdsløsheden er størst blandt de unge mellem 15-24 år. Her er arbejdsløsheden oppe på 13,6 procent. Det skyldes dog formentlig, at studerende, som ikke kan finde et studiejob også er med som arbejdsløs i målingen.