Arbejdsløsheden i Grækenland er steget til ny rekord. I maj måned var næsten en fjerdedel af arbejdsstyrke uden arbejde, viser nye tal.
Ungdomsarbejdsløsheden steg til overvældende 54,9 procent. Det viser en opgørelse fra Grækenlands statistiske kontor Elstat.
I april var 22,6 procent uden arbejde, mens 41,7 procent af alle unge under 25 var uden arbejde.
For et år siden var arbejdsløsheden generelt 16,8 procent.
EU og IMF, Den Internationale Valutafond, har krævet store offentlige nedskæringer for at yde Grækenland lån til at betale en gigantgæld tilbage.
Kritikere siger, at de store nedskæringer forstærker krisen i Grækenland og forværre nedturen for græsk økonomi og dermed sender flere og flere ud i arbejdsløshed.
Det afvises af en talsmand for EU-Kommissionen, Oliver Bailly. Han siger, at den forsatte nedgang i de økonomiske aktiviteter i Grækenland ikke alene skyldes de nedskæringskrav, som EU og IMF stiller.
Han erkender dog, at EU og IMF ser med "stor bekymring" på den stigende arbejdsløshed i Grækenland, og at den vil blive diskuteret, når den såkaldte trojka, EU, IMF og ECB, Den Europæiske Centralbank, mødes med den græske regering i september.
Trojkaen vil da beslutte, om Grækenland har gjort nok for at opfylde de betingelser om nedskæringer og reformer, trojkaen stiller for at udbetale et lån på 200 milliarder kroner. Lånet er nødvendigt, for at Grækenland skal undgå statsbankerot.
/ritzau/pa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.