Hvis ikke de arbejdsløse klikker på nettet, kan de pludselig stå uden penge på lommen.
For at beholde dagpengene skal de arbejdsløse klikke på en knap på hjemmesiden Jobnet.dk og bekræfte, at de står til rådighed på arbejdsmarkedet. Men problemet er blot, at den knap ikke eksisterer på hjemmesiden, skriver Erhvervsbladet.dk.
De ledige modtager en trussel fra jobcenteret om, at de mister dagpengene, hvis de ikke bekræfter via computeren. Jobcentret i Svendborg bekræfter, at knappen ikke er installeret i systemet og siger, at den er på vej.