Når
en medarbejder kører en tur i skoven i firmabilen om søndagen, kan det
godt være at arbejdsgiveren ved det om mandagen.
For flere virksomheder
benytter skjulte GPS-sendere til at overvåge medarbejdernes færden i
deres biler. Det skriver Idag.dk.
Der er intet overblik over, hvor
udbredt fænomenet er, men at det finder sted, bekræftes af formanden
for Foreningen Danske Detektiver og Erhvervsefterforskere, Uffe
Bodeholt. Hans eget firma, UIP Consult ApS, har haft flere opgaver,
hvor de har anbragt en GPS-sender i en firmabil - og efterfølgende
registeret bilens adfærd i en periode.
»Vi er blevet hyret af flere
forskellige slags virksomheder til denne type opgave. Klienten har en
mistanke om, at firmabilen ikke bliver brugt som aftalt, og henvender
sig derefter til os for af få mistanken af- eller bekræftet,« fortæller
Uffe Bodeholt til Idag.dk.
Håndværksrådet mener, at overvågningen er både uetisk og dum.
»Vi
må kraftigt advare mod at lave så voldsomme indgreb uden medarbejdernes
vidende. Det er både uetisk og dumt. Et firma kan godt benytte GPS for
at komme svindel til livs, men så skal medarbejderne oplyses om det. I
det hele taget er det bedst at have en åben dialog med medarbejdere om
at løse denne type problemer,« lyder det fra cheføkonom i
Håndværksrådet Jakob Brandt til Idag.dk.
Hvis en medarbejder misbruger sin firmabil kan det føre til afskedigelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.