Den væsentligste del af regeringens akutpakke ser ud til at falde til jorden. De private arbejdsgivere har slået 1.179 private akutjob op til ledige, som de næste seks måneder står til at miste deres dagpenge, hvor Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ellers har aftalt 7.500 private akutjob med regeringen, skriver Politiken søndag.

Tallet får fagforbundet 3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, til at reagere.

- Den private sektor mangler at levere akutjob set i forhold til den aftale, som Dansk Arbejdsgiverforening har indgået med regeringen. Det ser meget barskt ud, og det skaber stor utryghed i mange familier, at der ikke er det udbud af akutjob, som folk havde forventet, siger han til Politiken.

I alt har over 49.500 ledige over hele landet fået brev om, at de vil miste deres dagpenge i første halvår af 2013 - heraf langt de fleste i årets første tre måneder. Det skyldes især, at dagpengeperioden skæres ned fra fire til to år fra nytår.

Regeringen lancerede derfor i oktober i år en plan om, at der inden næste sommer skal opslås 12.500 akutjob, hvoraf de private arbejdsgivere skal levere de 7.500 jobopslag. Andre end de ledige kan dog også søge et akutjob.

Finansminister Bjarne Corydon (S) kaldte i oktober aftalen for en "hel og dækkende" løsning på dagpengeproblemet. Men i den seneste opgørelse fra 27. december i år var der kun opslået i alt 5.528 akutjob.

Alene fagforbundet 3F har i øjeblikket 10.697 arbejdsløse, som står til at ryge ud af dagpengesystemet inden for det næste halve år.

- Statsministeren taler om at øge udbuddet af arbejdskraft, men der skal da ikke udbydes mere arbejdskraft, når de private arbejdsgivere ikke engang kan levere det antal akutjob, som de har aftalt med regeringen, siger 3F-formand Poul Erik Skov Christensen til Politiken.

Direktør Henrik Bach Mortensen fra Dansk Arbejdsgiverforening afviser kritikken. Han fremhæver, at målet om de 7.500 akutjob i den private sektor først skal være opfyldt i sommeren 2013:

- Der er selvfølgelig et stykke endnu, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til denne forpligtelse. Sådan har vi det, når vi indgår en aftale. Der skal nok komme mange tusind flere akutjob, siger han til Politiken.

Men det er ikke holdningen hos arbejdsgiverne i Kerteminde Kommune, som er en af de hårdest ramte, når det gælder folk, der risikerer at ryge ud af systemet. Formanden for Kerteminde Erhvervsforening, Jens Haugaard, siger:

- Jeg har talt med mange andre erhvervsledere i Kerteminde, og vi kommer ikke til at ansætte nogen medarbejdere med den begrundelse, at de er ved at ryge ud af dagpengesystemet. Vores fokus er at få de rigtige medarbejdere ind, siger han til Politiken.

Den holdning kalder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for en "uhyre fattig og forkert holdning at have til det samfund, man er en del af":

- Jeg kan ikke tvinge arbejdsgiverne til at ansætte langtidsledige, men jeg kan appellere til, at de gør det, for det er ikke mindst arbejdsgiverne i Danmark, der gennem årene har råbt på arbejdsmarkedsreformer, og når man kræver dem med én hånd, så må man også give bidrag med den anden hånd, siger hun til Politiken.

Ministeren erkender, at der er lang vej endnu. De 5.500 akutjob er "fint på nuværende tidspunkt. Men vi er langtfra i mål".