Der skal skrives flere bøder ud til ansatte i byggeriet, der ikke overholder sikkerhedsreglerne på job. Det mener arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.
Meldingen kommer efter, at Arbejdstilsynets nye, uanmeldte besøg i byggebranchen har ført til flere løftede pegefingre over for virksomheder, hvor sikkerheden ikke er i orden. Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, ser gerne, at tilsynsfolkene har blikket rettet mod alle de involverede på byggepladserne - også de ansatte.
- Vi vil gerne have mere aktivt tilsyn med bygherrer, de projekterende (for eksempel arkitekter, red.) og den enkelte ansatte, som i dag har meget selvledelse på byggepladserne. Virksomhederne har et ansvar for at overholde arbejdsmiljøloven, og vi får bøderne, men vi synes også, at bødeblokken skal frem i forhold til de ansatte, siger Mette Møller Nielsen.
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men det er også muligt at drage ansatte til ansvar, hvis de har overtrådt arbejdsmiljøloven i situationer, hvor de kunne have udført arbejdet på forsvarlig og lovlig måde.
Hvis arbejdsgiveren har stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet, og de ansatte alligevel overtræder loven, kan de straffes for overtrædelsen.
Der er eksempler på, at ansatte på byggepladser tager for let på sikkerhedsbestemmelserne, mener Mette Møller Nielsen.
- Hvis man ikke får brugt de tekniske hjælpmidler, som man har fået uddannelse i at bruge, fordi 'man bare lige skulle gøre noget hurtigt.' Eller hvis man ikke får klikket sig ind, altså taget sin line på, når man står på stilladset. Vi ser, at der bliver givet bøder til virksomhederne, men ikke til de ansatte, siger hun.
I 3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening i København forudser faglig sekretær Freddy Ridderhaugen, at en bødetrussel vil bringe de ansatte på byggepladserne i en svær situation:
- De ansatte er underlagt arbejdsgiverens ledelsesret og kan se frem til en fyreseddel, hvis de ikke gør, hvad der forventes af dem, siger han.
Han nævner, at byggefolk kan komme ud for, at der ikke er en bestemt maskine til rådighed til det arbejde, de skal udføre. Og så løser medarbejderne opgaven på en anden måde, hvor afskærmningen og dermed sikkerheden ikke er optimal.
- Vi har så sagt til folkene, det kan for eksempel være nogle tømrere, at de må sende træet hjem til værkstedet og få det lavet der, men så går hele arbejdsprocessen jo i stå. At forstærke bødeudskrivningen til ansatte i en sådan situation hører ingen steder hjemme, siger Freddy Ridderhaugen.
I fagforbundet 3F kalder næstformand i byggegruppen, Palle Bisgaard, arbejdsgiver-ønsket om flere bøder til ansatte 'ansvarsforflygtigelse.'
- Det lyder, som om virksomhederne ikke kan klare opgaven selv. Men arbejdsmiljøet er overordnet set virksomhedens ansvar. Hvis en arbejdsgiver anviser, at arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og forskrifterne ikke bliver fulgt af medarbejderne, skal de slet ikke være i virksomheden. Vi har ikke en interesse i at forsvare medarbejdere, der ikke lever op til sikkerhedsreglerne, siger Palle Bisgaard.
Det hører til sjældenhederne, at Arbejdstilsynet udskriver bøder til ansatte. Når det sker, ligger 'grundbøden' på 1.000 kroner. En skærpet bøde er på 2.500 kroner. Det er en en betingelse for straf, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, for eksempel at overtrædelsen er sket på medarbejderens eget initiativ.
Arbejdstilsynet rejser ikke straffesag mod ansatte, hvis de er kommet til skade i forbindelse med overtrædelsen.