Når man ikke kan få sin vilje på den ene måde, må man prøve på en anden. Sådan kan en række arabiske lande meget vel have tænkt, efter at deres udkast til en FN-resolution om at fordømme Israels offensiv i Gaza-striben blev vraget på grund af et veto fra USA.
Søndag besluttede den Arabiske Liga at ophæve den finansielle blokade af det palæstinensiske selvstyre som en direkte følge af det amerikanske veto lørdag.
»Der vil ikke længere være en international blokade,« slog Bahrains udenrigsminister Sheik Khalid fast ifølge AP.