Arabisk intolerance

En maratonløber fra Bahrain tager til Israel og deltager i et maratonløb, som han ender med at vinde. Da myndighederne i den arabiske og muslimske stat Bahrain finder ud af, at en af deres statsborgere, Mushir Salem Jawher, har deltaget i et maratonløb i Israel, bliver han på stedet frataget sit statsborgerskab.

Denne historie fortæller noget om, hvor dybt antisemitismen stikker i den arabisk-muslimske verden, hvor Bahrain ikke engang hører til et af de mest aggressive lande. I Israel og andre demokratier er det naturligvis ikke en forbrydelse at rejse til et andet land, heller ikke selvom den politiske ledelse ikke er venligtsindet.

Den arabisk-muslimske intolerance rammer vilkårligt og helt urimeligt al fredelig samvær – selv blandt sportsfolk. Endnu et bevis på, at det ikke er Israel, der er hindringen for fred i Mellemøsten, men derimod et blindt arabisk-muslimsk had til det jødiske folk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.