Den tidligere forsanger i Aqua, Lene Nystrøm, har taget skuespillertimer i halvandet år. Nu er hun klar til at vise, hvad hun kan - i Norge.
- Det kommer jo lidt an på, om de vil have mig. Men det er jo det, jeg håber på, jeg vil jo gerne til Norge for at arbejde, sagde Aqua-Lene ifølge VG Nett torsdag aften.
Her var hun til kendisfest i hjemlandet i anledning af magasinet Costumes årlige prisuddeling for mode og skønhed.
Lene Nystrøm er endnu ikke parat til at følge skuespillerdrømmen i Danmark.
- Jeg kan jo ikke dansk flydende dansk, så jeg synes ikke, jeg kan spille en dansk rolle, siger hun.
Lene Nystrøm var dog beskeden og tilføjede, at hun dog gerne vil finpudse skuespillerevnerne lidt mere, inden hun tør gå til casting.
Sangerinden har lidt svært ved at definere, hvilken type rolle, hun helst ser sig selv i, men hun kan godt forestille sig, at det bliver drama-genren.
- Det er jo sådan jeg er, lidt drama, siger hun og ler.