Da modedullen og superstjernen Lene Nystrøm stod på scenen i sin hjemby Trondheim, begyndte sangfuglen at stortude. Følelserne blev for meget, for Lene var simpelthen så glad for at være tilbage i Norge og synge.
"Jeg er et følelsesmenneske, så da jeg stod på scenen i Trondheim torsdag, begyndte jeg at stortude. Vi stod foran 7.000 dejlige og skønne unge mennesker. Publikum kogte og sang med på alle sangene, fra vi kom til vi tog af sted igen. Det var bare en enorm glæde - helt utrolig" siger hun ikke VG Nett.
Lene Nystrøm er gift med Søren Rasted fra bandet og bor til daglig i Danmark. Derfor var det ekstra lækkert, at hun kunne tale norsk med sine fans.
"Det er så dejligt. Helt utroligt at kunne snakke norsk," fortalte hun.
Til januar går turen tilbage til studiet for at indspille en ny plade, der forventes klar til efteråret. De tidligere to albums Aquarium og Aquarius solgte tilsammen over 18 millioner eksemplarer.