Den verdensberømte medstifter af computerimperiet og direktør for Apple, Steve Jobs, må for anden gang på blot to år træde tilbage fra rampelyset for at pleje sit helbred.
Det har Jobs i dag oplyst over for sine medarbejdere i en email, skriver CNN.
"Efter egen beslutning har bestyrelsen tilkendt mig sygeorlov, så jeg kan fokusere på mit helbred. Jeg vil fortsætte som administrerende direktør og deltage i nøglebeslutninger," skriver manden bag Iphonen.
Steve Jobs har siden 2003 lidt af kræft i bugspytkirtlen, og undergik for to år siden en levertransplantation.
Indtil Steve Jobs kan vende tilbage til jobbet overtager Tim Cook den daglige drift af den enorme virksomhed.
Kilde: CNN