Anti-Bush demonstranter går på gaden

Oven på den amerikanske præsidents tale torsdag har der været adskillige demonstrationer i USAs storbyer.

Præsident George W. Bushs løfte om op til 20.000 flere amerikanske tropper i Irak har udløst talrige demonstrationer i USA torsdag, beretter AP.

I New York var flere hundrede samlet på Times Square, hvor de sang slagordene »Stop finansieringen, stop krigen«.

De blev dog mødt af en samling »pro-Bush« demonstranter, der svarede igen med bannere, som bar budskabet: »Advarsel: venstreorienterede demonstranter prøver at demoralisere vores tropper.«

Ifølge AP var torsdagens protester en forsmag på den store demonstration i Washington imod Bush og Irak-krigen, der er planlagt til den 27. januar.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.