Administration 

Antallet af solgte ejerlejligheder dykker til niveau fra før rentefald

PRM / Antallet af solgte ejerlejligheder dykker til niveau fra før rentefald

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk

Det er blevet markant sværere at få solgt sin ejerlejlighed, og i de to første måneder af 2019 er der kun handlet 2.589 enheder på landsplan.

Det er et fald på mere end 15 procent i forhold til samme periode i 2018. Faktisk skal man helt tilbage til før det store rentefald i 2015 for at finde en tilsvarende sløv periode på markedet for ejerlejligheder.

"Rentefaldet i 2015 gav et boost til handelsaktiviteten, men kadencen er siden gået noget ned på markedet for ejerlejligheder, hvilket blandt andet skyldes lånestramningerne, der er blevet indført de seneste år," siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk, og tilføjer:

"Samtidig har vi set, at udbuddet af ejerlejligheder er vokset markant den seneste tid, og det gør, at mange potentielle købere kan tillade sig at være mere tålmodige og vente lidt med at underskrive en købsaftale, fordi konkurrencen er mindre heftig end tidligere."

Københavnsk marked trækker ned

Det er ikke mindst opbremsningen på markedet i København, der får kurven til at pege nedad. Således er der i januar og februar kun blevet solgt 951 lejligheder i hovedstaden. Det er et fald på mere end 25 procent i forhold til samme periode i 2018.

"Lånestramningerne blev primært målrettet de større byer. København, der oplevede de største prisstigninger, er blevet særlig hårdt ramt, hvorimod resten af landet ikke er påvirket i samme grad," siger Birgit Daetz.

Samtidig udgør København en stadig mindre andel af det samlede antal handlede ejerlejligheder på landsplan.

I de første to måneder af 2015 blev knap halvdelen af alle handler med ejerlejligheder gennemført i København. Til sammenligning udgjorde det københavnske marked kun 36,7 procent af alle handlerne på landsplan i de to første måneder af 2019.

"Det er især markedet for fire-værelses ejerlejligheder, der er gået stærkt tilbage i København i årets første to måneder. I januar og februar er der blevet solgt 155 af slagsen, hvilket er et fald på 29 procent i forhold til samme periode sidste år og på 38 procent i forhold til 2017," siger Birgit Daetz og fortsætter:

"Årsagen skal blandt andet findes i det høje prisniveau for disse lejligheder, der typisk koster 5-5,5 millioner kroner. Til den pris overvejer mange at vende blikket længere ud for at finde en villa med have".

Flere handler i to kommuner

Kun i København NV og på Frederiksberg er der i årets første to måneder registreret flere handler med ejerlejligheder sammenlignet med samme periode i 2018.

Til gengæld er købelysten tilsyneladende dulmet i alle andre kommuner - i særdeleshed København V og Brønshøj, hvor antallet af handler er faldet med henholdsvis 45,9 og 46,3 procent i forhold til 2018.

Antallet af solgte ejerlejligheder i januar og februar

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

København

614

984

1370

1285

1338

1271

951

Hele landet

1812

2170

2907

2960

3281

3059

2589

(Kilde: Boligsiden.dk)

Øvrige nøgletal

  • I januar og februar 2019 er der blevet handlet 7.055 villaer og rækkehuse. Det er det højeste antal i dette årti.
  • Der er i årets første to måneder solgt 1.111 fritidshuse, hvilket er det højeste antal i dette årti.

Kontakt:

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller