På tre måneder er antallet af seniorjob i kommunerne tredoblet fra knap 600 i december til 1840 i februar. Det viser en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Politiken lørdag.
Hos KL overrasker den markante stigning, som blandt andet skyldes halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, der trådte i kraft 1. januar.
- Kurven følger det mønster, vi havde forudset. Men det er nogle større tal, end vi havde regnet med, siger formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), til Politiken.
Seniorjobbene er målrettet langtidsledige, som mister retten til dagpenge og har mindre end fem år til efterlønnen.
Kommunerne skal finde et job på overenskomstvilkår til ældre langtidsledige, som ønsker det. Og jobbene skal være såkaldt merbeskæftigelse, så kommunerne må ikke bare fyre for eksempel en lærer og ansætte en ældre lærer, der har mistet dagpengene.
Staten kompenserer kommunerne for lønudgiften til seniorjob. Men fordi antallet af seniorjobbere er større end ventet, frygter kommunerne at ende med en ekstraregning på 800 millioner kroner i 2013.
- Vi vil gå til regeringen og kræve, at vi bliver kompenseret for merudgiften. Bliver vi ikke det, kan vi komme i den absurde situation, at vi må nedlægge ordinære stillinger for at finansiere seniorjob, siger Michael Ziegler, der gerne ser jobordningen afskaffet.
Regeringen har hidtil afvist at ændre ordningen, og det ville i givet fald udløse et opgør med fagbevægelsen, lyder det fra LO.
- Seniorjob er en fornuftig ordning, som hjælper folk, der har arbejdet mange år og gerne vil tilbage i job. Arbejdsgiverne står jo ikke ligefrem i kø for at beskæftige ledige ældre, siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Politiken og tilføjer:
- Vi er nødt til at gøre noget for dem. Ikke mindst nu, hvor dagpengeperioden er blevet halveret.
KL's prognose spår, at antallet af seniorjob runder 5000 inden 1. juli. Tal fra A-kassernes brancheorganisation, AK-samvirke, viser samtidig, at 16.221 langtidsledige har mistet dagpengene indtil nu i år.
/ritzau/