Livet er langt fra let for de unge i Østgrønland.
Forekomsten af selvmordstanker er mere end fordoblet siden 1993, og det er hovedsageligt unge, der går rundt med de tunge tanker. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
Mange ressourcestærke er de seneste år flyttet fra bygderne i Østgrønland til de større byer, som hovedsageligt ligger i Vestgrønland. Forskerne gætter på, at det kan være en af årsagerne til udviklingen.
Forekomsten af selvmord har været høj i Grønland siden begyndelsen af 1960erne. Det er oftest unge mænd i alderen 15-29, der begår selvmord, mens der er flere kvinder end mænd, der har alvorlige selvmordstanker eller forsøger selvmord.
Selvmordsdødeligheden blandt mænd i 15-29-års alderen i Østgrønland er formentlig blandt de højeste i verden.