Når antallet af jobopslag skal tælles, er der brug for en større kuglerammer i forhold til de foregående år.
Siden 2009 er antallet af opslåede stillinger nemlig steget støt. Det skriver Berlingske Business.
I samarbejde med Danske Bank har Jobindex analyseret antallet af jobopslag. Tallene viser, at der i 2009 blev slået 13.000 nye stillinger op om måneden. Seneste optælling fra maj i år viser, at tallet nu er steget til 17.900.
- Der har været tale om en stort set ubrudt fremgang helt tilbage fra 2009. Det er en stabil, men forholdsvis svag, fremgang, siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, til Berlingske Business.
Der er mange brancher, der har fået gang i hjulene - og det kan ses på tallene, lyder det fra direktøren:
- Nu er det store firmaer, små firmaer og stort set alle dele af markedet, der går frem. Så vi ser en bred fremgang og det er en positiv udvikling.
Men selv om det går den rigtige vej, er der ingen grund til at bryde ud i de store jubelscener. Før krisen var efterspørgslen fra virksomhederne dobbelt så stor. I årene op til finanskrisen blev der slået 30.000 til 35.000 job op om måneden.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.