Der har været et fald i antallet af modtagere på offentlige ydelser som kontanthjælp i starten af 2019.
Samlet var 125.900 på kontanthjælpsydelser ved udgangen af første kvartal.
Det er et fald på 3400 over de seneste tre måneder og 13.300 det seneste år.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.
Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.
Man skal tilbage til 2009 for at finde et tidspunkt, hvor færre har været på kontanthjælpsydelser, oplyser Danmarks Statistik. Siden 2015 er tallet faldet fra omtrent 175.000.
Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, skyldes faldet i kontanthjælpsmodtagere primært, at dansk økonomi har været godt kørende i en årrække.
Men han nævner også en række reformer på området. Han fremhæver især reformen for 2013, som Mette Frederiksen (S) som daværende beskæftigelsesminister stod i spidsen for, der sænkede ydelserne for unge under 30 år.
Reformerne i Lars Løkke Rasmussens (V) tid som statsminister tæller kontanthjælpsloftet, der er et loft over, hvor meget folk i systemet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.
Samtidig er der 225-timersreglen, der bestemmer, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, inden for tre år skal have arbejdet 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.
- Både set fra et menneskeligt perspektiv og for de offentlige finanser er det rigtig positivt, at der er færre kontanthjælpsmodtagere.
- Hver gang en person på kontanthjælp kommer i job, så forbedres de offentlige finanser med 250.000 kroner, så det har en rigtig positiv effekt, siger Mads Lundby Hansen.
Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at faldet i kontanthjælpsmodtagere stort set kun skyldes gode tider i dansk økonomi.
Han henviser til, at en evaluering fra Finansministeriet før valget viste, at de to reformer - kontanthjælpsloft og 225-timersregel - isoleret har sendt 450 personer på offentlige ydelser i job.
- Der er gode tider i Danmark. Der er rift om arbejdskraften, og det gør, at der bliver bedre plads til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne spiller en meget lille rolle, siger Erik Bjørsted.
Ud af de 125.900 personer, som ikke er i job, vurderes omtrent en fjerdedel til at kunne tage et job med det samme.
Selv om færre folk er på offentlige ydelser, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de er i arbejde eller tager en uddannelse.
Det kan også dække over, at de bliver forsørget af familie eller klarer sig på anden vis.
/ritzau/