Der er registreret 1745 nye coronatilfælde i Danmark siden lørdag.
Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.
Det er det højeste antal personer, der er registreret smittet i løbet af på 24 timer, siden epidemiens begyndelse.
Yderligere syv personer med covid-19 er døde.
Det seneste døgn er der kommet svar på 72.831 prøver.
Med 1745 positive testsvar er den såkaldte positivprocent på 2,4 - det er den højeste positivprocent, der hidtil er registreret.
Antallet af indlagte med covid-19 stiger med 23 til 302.
Det hidtil højeste antal nysmittede på 24 timer blev registreret torsdag med 1605 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.
Fra fredag til lørdag blev der registreret 2115 nye tilfælde af coronavirus. Men denne opgørelse omfattede prøvesvar fra mere end et døgn og kan derfor ikke sammenlignes direkte med tallene fra andre dage.
/ritzau/