To kvindelige ansatte på Plejecenter Hedelund på Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg valgte at flygte, da en beboer gik amok med en brødkniv.
I sin lejlighed truede beboeren, som er en kvinde i kørestol, de ansatte ved blandt andet at hugge ud efter dem med den store kniv og fremkomme med trusler.
Derefter truede kvinden i kørestolen med at stikke sig selv med brødkniven, skriver JydskeVestkysten.
Ifølge politiet kom ingen til skade ved den voldsomme episode, og kniven blev uden større dramatik taget fra beboeren.
Det er endnu uvist, om beboeren vil blive sigtet for trusler.