Af Lisa Reschefski, lire@avisen.dk
I år gik prisen til to
stærke kvinder – Annisette og Tina Dickow. Sangerinderne kunne i fællesskab
glæde sig over de i alt 209.500 kroner, som skuespiller Søs Egelind overrakte
til de to sangerinder fredag eftermiddag.
- Et strålende smukt
eksempel på kvinder, der tør at tage karrieren i egne hænder, lød motivationen
fra Søs Egelind, der har været med til at udvælge årets
vindere.
- Jeg er fuldstændig
på røven over det her. Når man er herre i eget hus som jeg, kan man somme tider
være ved at knække nakken. Derfor er det er rart, at mærke den form for støtte
og velvilje. Det giver et spark og mod på mere, takkede en smilende Tina
Dickow, der vil bruge de mange penge på at udgive sit næste album til
september.
Annisette var også
rørt over prisen og efter takketalen, kvitterede med at synge et smukt vers fra
en af sine mange sange.
Fakta om Polka
Verner Legatet
Polka Verner
Legatet er Skanderborg festivalens store opmuntringslegat til folk, der har
gjort en særlig indsats i musik- eller
underholdningslivet.
Legatet er siden
starten i vokset fra 10.000 til mere end 200.000 kroner, og det finansieres af
en stor auktion, hvor blandt andre Nephew i år bidrog med et malet køleskab.
Polka Verner
Legatet er opkaldt efter musikeren Finn Grunnet Sørensen, trommeslager m.m. i
Erling Erlang & Trio, som døde i foråret 2003 kun 46 år
gammel
Tidligere
prismodtagere
Polka Verner Legatet blev i årene 2002 - 2005 uddelt
til Polka Verner, Jes Busk, Ken Hammer, Stig Møller og Otto Brandenburg. I 2006
satte Danmarks Smukkeste Festival en række VIP-billetter på auktion til fordel
for legatet - der voksede sig til de i alt 165.000 kr., der sidste år blev delt
mellem Henning Stærk, MC Einar og Thomas Winding. Her i 2007 suppleres
indtægterne ved salg af VIP-billetter med de i alt 46.000 kr., der kom ind ved
salg af et stort amerikaner-køleskab - stillet til rådighed af firmaet Skousen
og rock´n´roll dekoreret af Nephew.