Mange danskere er i denne tid ramt af sygdom på grund af årstiden. Nu melder Anni Fønsby sig så i flokken.
Den seneste halvanden måned har den kendte blondine ligget under dynerne, hvor hun blandt andet har døjet med 40 grader i feber.
"Desværre har jeg haft en dobbeltsiddet lungebetændelse i sidste uge, som så bredte sig til bihulerne," siger Anni Fønsby til Starlounge.
I det hele taget synes den storbarmede krop at være hårdt ramt.
"Jeg gik til tandlægen, fordi jeg havde smerter i tænderne. Så fandt hun ud af, at det var bihulebetændelse. Når man ikke kan komme af med alt det snot, man har, så sætter det sig andre steder. Og nu har jeg også fået et forkølelsessår," beklager blondinen sig.
Også resten af familien Fønsby/Damsgaard er bukket under med sygdom, lyder det fra Anni:
"Alle børnene har været ramt - også Erik - det er hele familien. Men de er hurtigt kommet ovenpå igen."
Midt i den mørke tid kan Fønsby dog glæde sig over, at hendes ti måneder gamle datter Victoria er blevet rask nok til at starte i vuggestue.
Kilde: Starlounge