Gennem flere år har Anni Fønsby indtaget en stor rolle i den danske sladderpresse.
Hun har gennemlevet et stormfuld kærlighedsforhold, anklager om rufferi og senest fødslen af en lille pige i mediernes søgelys.
Nu fortæller Anni Fønsby til Ekstra Bladet, at hun får psykologhjælp.
"Det er rigtigt, at jeg går til psykolog, men det har jeg også gjort i andre perioder af mit liv," siger hun til Ekstra Bladet.
Til maj skal Anni Fønsby i retten igen. Hun appellerede i sin tid Byrettens rufferi-dom, der ellers gav hende to års fængsel. Sagen skal nu genoptages i Østre Landsret.
Anni Fønsby oplyser dog, at det ikke er på grund af retssagen, at hun går til psykolog. Hun forklarer til Ekstra Bladet, at det er "på grund af en masse ting i mit liv, som jeg kæmper med".
Kilde: Ekstra Bladet