Akvarium er Anne Linnets milepæl. I hvert fald hvis man spørger hende selv.

»Jeg havde brug for at sætte skabet. Pladen samler op på min historie og fortæller, hvor jeg er nu,« siger hun. Anne Linnet har om nogen talt til danskere i alle aldre. Hvad enten det er kvindepolitisk, som lesbisk ikon, Tove Ditlevsens ord sat på noder i barndommens gade eller genkendelsen ved et hjerte, der kan gå itu, opera og kirkekoncerter med Johannes Møllehave.

Fortiden i fremtiden

Nu er hun aktuel med en stribe nye sange, der tegner et billede af hendes musikalske historie, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er Anne Linnets ældste søn, Marcus, der har produceret Akvarium .

»Han kender mig så godt, og han kender hele mit bagkatalog. Jeg ville gerne have en ny lyd, der pegede fremad, men samtidig bære min historie med mig,« siger Anne Linnet

Og det er den kommet til. På Akvarium er der tydelige referencer til 70 ernes Shit & Chanel - Danmarks første kvindeband og soundtrack til flere generationer pigeliv - såvel som Marquis de Sade-tiden med lak, læder og sexede 80 erbeats.

Byen og børnene

De gamle Marquis de Sade numre som Glor på vinduer emmede af storby og natteliv, men på Akvarium handler flere af sangene specifikt om København, hvor Anne Linnet bor.

»Jeg elsker at være på landet, men der, hvor jeg får inspiration, det er altså i byens puls,« siger Anne Linnet, som elsker den hverdag, hun har i byen.

»Jeg kan godt lide udfordringen i at bevare spændstigheden i noget, der kunne se ud som om, det er monotont. Hvor værdien ikke ligger i alt muligt forskelligt, men i tilstandens ro,« siger Anne Linnet og refererer til sangen OK , der handler om en mand, der tilbød hende guld og grønne skove - et liv med rejser og hoteller, hvor hun aldrig behøvede at røre en finger mere.

»Det lyder jo forjættende og dejligt, men jeg ville aldrig kunne holde det ud mere end 14 dage. Jeg har rejst meget og boet i Rom en periode, men der er altså et eller andet med det sted, hvor man synes, man hører hjemme. Og det er jo ikke bare mursten, men de mennesker man kender og holder af, og som man ikke bare kan tage med sig,« siger Anne Linnet, som har fem børn på 34, 30, 19, 18 og 13 år. Hvilket hendes hverdag også bærer præg af.

»Jeg har stadig børn, der skal have madpakker og op og i skole. Det har jeg haft hele livet, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden børn,« siger Anne Linnet, som mener, at den store aldersspredning på børnene holder hende ung.

»Man når jo ikke at forstokke i noget som helst. Og med hensyn til musik betyder det faktisk, at man hele tiden er opdateret.«

Sparsomt filter

På Akvarium tager flere af sangene udgangspunkt i store følelser som kærlighed og savn. Anne Linnet beskriver sig selv som et menneske, der mærker alting meget voldsomt.

»Nogle mennesker mærker bare verden voldsommere, og det tror jeg egentlig gælder mange kunstnere. Men de bedste sange, dem skriver man altså også, når man er enten helt ulykkelig eller helt lykkelig, og på denne plade har det været meget af både det ene og det andet.«

Anne Linnet har flere forhold til både mænd og kvinder bag sig, og det kan godt være, at omverdenen har brug for at vide, hvad hun egentlig er til, hende Anne Linnet , men hun har aldrig selv haft behov for at sætte etikette på sin seksualitet.

»Jeg er et helt andet sted. For mig er det mennesket, det handler om,« siger Anne Linnet, som ikke sukker efter ideen om det livslange forhold.

»Det er en gammeldags måde at tænke på, at man absolut skal dele seng og bord hele livet - det er jo ikke det, der gør sammenhørighed. Det er meget mere væsentligt at have nogle mennesker, som man føler sig dybt forbundet med, og som man vil gøre alt for,« siger Anne Linnet, som har bevaret et godt forhold til sine ekskærester og sin eksmand.

»Der er jo altid en grund til, at folk bliver vilde med hinanden, så et eller andet sted synes jeg bare, det er naturligt. Tiden dulmer også. Det er selvfølgelig forskelligt fra menneske til menneske, men jeg har meget kort hukommelse med den slags, og jeg bærer ikke nag,« siger Anne Linnet med et grin og i modsætning til manden fra sangen OK , hvor teksten lyder: Ka du tilgi mig? Det ka du så ik li . Du troed jeg var en pæn pig . Det var jeg så ik lig .

»Vedkommende lagde nogle ting ind i mig, som ikke lige holder vand. I dag vil kvinder gerne bestemme over deres eget liv,« slutter Anne Linnet.