Anna Nicole Smith fortsætter med at skabe overskrifter efter sin død. Den barmfagre blondine, der døde af en overdosis i februar, havde nemlig for vane at skrive sine inderste tanker ned, og nu er to af hendes dagbøger fra 1990’erne blevet fundet.
De skal naturligvis sælges på auktion, og derfor er dele af indholdet blevet lækket til pressen. Dagbøgerne afslører pikante detaljer om sexbombens kærlighedsliv og ikke mindst om hendes forhold til den daværende ægtemand, den 90-årige oliemilliardær J. Howard Marshall II.
- Howard har købt nogle smykker til mig, men han ringer 15-20 gange om dagen, og det er ved at gøre mig skør. Jeg elsker ham, men han irriterer mig også, skriver hun blandt andet om deres forhold.
Dagbøgerne er blot noget af det, som Anna Nicole Smith har efterladt sig, og som sættes til salg på en auktion om få uger. Nyhedsbureauet AP har købt dagbøgerne af en anonym tysk forretningsmand, som har købt dem og andre af Anna Nicoles ejendele på eBay for en halv million dollar.