Anna Nicole Smith, der døde den 8. februar, skal begraves på Bahamas. Det besluttede en dommer i Florida natten til fredag dansk tid.
Anna Nicole Smiths mor, Virgie Arthur, ønskede, at datteren blev begravet i hendes hjemstat Texas, mens den afdøde playboymodels partner advokaten Richard Milstein ønskede, at hun blev begravet på Bahamas, hvor hun boede, skriver BBC. Sagen blev yderligere kompliceret af vidneudsagn fra Anna Nicole Smiths eks-kæreste Larry Birkhead, som påstår, at han er faren til hendes fem måneder gamle baby. Det sidste vidne var Anna Nicole Smiths første mand, Billy Smith. Han mente, at hvis Anna Nicole Smith selv kunne vælge, ville hun vælge at blive begravet på Bahamas ved siden af deres søns grav. Anna Nicole Smiths og Billy Smiths søn Daniel døde for et par måneder siden.
Efter seks dages tårevædede vidneudsagn i retten i Florida besluttede en grådkvalt dommer, at Anna Nicole Smith skal få sit sidste hvile på Bahamas.