En militant islamist fra Indonesien sad i dag på anklagebænken som følge af de terrorplaner, han angiveligt skulle have haft mod den danske ambassade i den Indonesiske hovedstad, Jakarta.
Tegningerne af profeten Muhammed, der blev offentliggjort i 2005 skulle have været grunden til, at den 28-årige Sigo Samboja planlagte terror.
"Sagsøgte havde den danske ambassade i Jakarta på grund af en fornærmelse af profeten Muhammed," siger anklager Bambang Suharyadi i Jakarta byret ifølge AFP.
Men han skulle ifølge anklageren også have haft en terror-plan målrettet mod politiet og herunder også politiets hovedkvarter i Jarkata.
"Sagsøgte havde samlet fem enheder af bombedetonatorer og gemte dem i et soveværelse," siger Suharyadi ifølge AFP.
Sigo Samboja blev anholdt som følge af politiets anti-terror razzia i juni. Han var ifølge AFP ikke alene om at planlægge hævnaktionen. Han var i ledtog med Indonesiens mest eftersøgte ekstremistiske mand, Abdullah Sunata.
Samboja risikerer dødsstraf.
Kilde:Straits Times