Anklagemyndigheden vil kræve, at en 27-årig terrortiltalt mand bliver frakendt sit danske statsborgerskab, oplyser anklager Sidsel Klixbüll torsdag i Københavns Byret.
Her sidder fire mænd tiltalt for at bistå Omar el-Hussein forud for hans angreb mod synagogen i Krystalgade i februar i fjor, hvor den frivillige vagt Dan Uzan blev dræbt og to politifolk blev såret.
Den 27-årige nægter sig som de øvrige tiltalte skyldige, og retten vil først hen mod slutningen af september tage stilling til deres skyld. Men anklagemyndigheden har fremsat sin påstand om statsborgerskabet i en såkaldt tilkendegivelse.
Kun én gang tidligere er en dansk statsborger blevet frataget sit statsborgerskab som følge af en straffesag. Det skete tidligere i år, da Said Mansour, der er født i Marokko blev dømt for at propagandere for terror.
Dengang fortalte rigsadvokat Ole Hasselgaard til Ritzau, at han blandt andet bed mærke i, at Mansour kunne miste statsborgerskabet, selv om han ikke havde deltaget i nogen konkret terrorhandling.
Men det er slet ikke sikkert, at dommen mod Mansour kan bruges i forbindelse med 27-årige BH.
Juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet vurderer nemlig, at Mansour-dommen ikke er principiel, selv om der var tale om en højesteretsdom.
- Jeg betragter dommen som meget konkret begrundet og dermed ikke særlig principiel, skrev Jørn Vestergaard dengang i en mail til Ritzau.
I forbindelse med en eventuel frakendelse af statsborgerskabet, skal retten i forhold til BH samtidig tage stilling til, om han kan udvises af Danmark.
I den forbindelse vil man skulle se på flere individuelle faktorer omkring tilknytningen til Danmark kontra det andet land.
Nogle uger efter Mansour-dommen afviste Retten i Glostrup at tage statsborgerskabet fra en 24-årig mand. Manden blev dømt for i flere tilfælde at have ladet sig hverve af Islamisk Stat.
Men han var både født og opvokset i Danmark og fik lov at beholde statsborgerskabet, og han slap for at blive udvist til Tyrkiet, hvor han også har statsborgerskab. Den afgørelse har anklagemyndigheden dog anket til Østre Landsret.
Anklagemyndigheden har endnu ikke oplyst nærmere om, hvilket land man vil have BH udvist til. For at kunne frakende et dansk statsborgerskab vil det kræves, at personen også har statsborgerskab i et andet land.
/ritzau/