PET's tavshed og manglende vilje til at fremlægge konkrete beviser for, at Jakob Scharf skulle have overtrådt sin tavshedspligt, er helt afgørende for Østre Landsrets markante dom.
Dommerne vil ikke lade sig nøje med et generelt udsagn fra den nuværende chef, Finn Borch Andersen.
Der skal langt mere til, hedder det i den 102 sider lange afgørelse, som er et klart nederlag til anklagemyndigheden og til PET's nuværende ledelse.
Kun på et ud af 28 punkter gik Jakob Scharf for langt i bogen "Syv år for PET". Nemlig da han fortalte, at en kvinde havde hjulpet PET i sagen mod terroristen David Headley, der havde planer om at angribe Jylland-Postens lokaler i København.
Men ellers har vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen stået tomhændet og har været henvist til blot at gentage den nuværende ledelses overordnede påstand om, at Scharf begik ulovligheder.
Der er "ikke fremlagt skriftlig dokumentation for - hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang - de oplysninger, som fremgår af de enkelte tiltalepunkter, hidrører fra, og på gerningstidspunktet var klassificerede som fortrolige af PET", konstaterer landsretten.
Heller ikke PET's interne sikkerhedsinstruks har landsretten måttet se.
Finn Borch Andersen har vidnet i den langvarige sag. Men han har måttet melde pas med hensyn til de konkrete tilfælde. Han kendte ikke noget til dem.
Dertil kommer, at anklagemyndigheden ikke har ført vidner, der har konkret viden om og adgang til at udtale sig om de forhold, som anklageskriftet drejer sig om, påpeger landsretten.
Tiltalen byggede på en forestilling om, at stort set alt, hvad der vedrører PET's måde at arbejde på og tjenestens samarbejdspartnere, er fortroligt.
Men sådan hænger verden ikke sammen, fastslår landsretten. I den forbindelse noteres det, at Udvalget for Efterretningstjeneste i 2010 priste PET's "rosværdige initiativer for øget åbenhed". Dengang var chefen Jakob Scharf.
I en række tilfælde har PET faktisk selv videregivet oplysninger om sit arbejde, noteres det.
Den nuværende chef har sagt, at PET måtte bruge store kræfter på at berolige samarbejdspartnere for at genoprette tilliden på grund af bogen. Men landsretten siger hertil, at PET ikke har villet uddybe påstanden.
I dommen henvises også til den linje, som Højesteret tidligere har lagt i de såkaldte tunesersager. Domstolene kan ikke bare tage PET's ord og påstande for gode varer, når det gælder vurderingen af en administrativ frihedsberøvelse.
Også i sager, hvor PET er involveret, kræves, at der fremlægges konkrete oplysninger. Det princip gælder også her.
I "Syv år for PET" fortæller Scharf blandt andet om en excentrisk sikkerhedschef i Mellemøsten. Han holdt slanger i et terrarium. Han beretter også om meget andet. For eksempel, at PET fik spionudstyr ind i en lejlighed hos en danskmarokkaner.
At terrorsagen fra Glasvej var meget vigtig, og at den amerikanske præsident blev orienteret om den af CIA. At PET var klar til at dræbe en etbenet bombemand i en københavnsk park. Og at en pakistansk efterretningstjeneste skældte ud på grund af sagen om Muhammed-tegningerne.
Nogle ting - for eksempel, at bagage kan undersøges diskret i lufthavnen - er faktisk "selvfølgeligheder" og ikke fortrolige, sagde retsformand Henrik Bitsch ved domsafsigelsen.
/ritzau/