Anklageren kræver dødsstraf til James Holmes, der i juli sidste år skød og dræbte 12 mennesker i en biograf i den amerikanske stat Colorado.
Det oplyser distriktsanklageren ved starten af retssagen mandag.
Den 25-årige gerningsmand trængte i juli sidste år ind i biografen i Aurora, der havde premiere på Batman-filmen "Dark Knight".
Udover at dræbe 12 mennesker lykkedes det ham at såre 58 biografgængere.
/ritzau/Reuters