Det skal ikke kunne betale sig at bryde loven, og derfor bør fire tidligere chauffører for kørselstjenesten Uber få højere bøder i landsretten, end de fik i byretten.
Sådan lyder det fra senioranklager Morten Ebbe Nielsen i Østre Landsret tirsdag, hvor en sag om fire danske Uber-chauffører fra en skatteliste fra Holland er nået til sidste etape.
Anklageren kræver bøder på henholdsvis 591.500 kroner, 135.000 kroner, 72.000 kroner og 48.000 kroner i bøder til de fire, som han mener brød loven ved at køre med passagerer i deres private biler mod betaling uden at have de nødvendige tilladelser.
Beløbet svarer til det beløb, som de fire hver især tjente på Uber-kørsel i 2015 og så med et tillæg på 20 procent oveni, fortæller Morten Ebbe Nielsen under sin procedure i retten.
- Når jeg når frem til den bødestørrelse, så er det, fordi der ikke skal være nogen fortjeneste ved at køre ulovlig Uber-kørsel, og fordi man ikke skal kunne slippe med en bøde, der svarer tilnærmelsesvist til det, man har haft indtægter for, siger han.
I byretten fik en chauffør en bøde på 486.500 kroner for 5427 Uber-ture. De andre fik henholdsvis 110.000 kroner i bøde for 1282 ture, 60.000 kroner i bøde for 609 ture og 40.000 kroner for 399 ture.
Alle de fire tiltalte kræver frifindelse i landsretten.
De er udtaget som såkaldte prøvesager, som skal efterprøve, om oplysninger fra skattemyndigheder i Holland, hvor Uber har sit europæiske hovedkvarter, kan bruges som bevis i straffesager mod tidligere Uber-chauffører i Danmark.
Forsvaret har protesteret mod brugen. Men anklageren ser intet til hinder for, at oplysningerne kan bruges.
- Skat fik et udtrykkeligt samtykke til at videregive oplysninger til andre danske myndigheder, siger Morten Ebbe Nielsen.
Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja mener, at det er betænkeligt, at skatteoplysningerne er det eneste bevis i sagen ud over forklaringer afgivet over telefonen, som er gengivet i en politirapport.
Og han lægger vægt på, at Uber frivilligt har udleveret oplysningerne i forbindelse med en skatterevision.
- Man har ikke givet specifikt samtykke til, at de oplysninger kan bruges i straffesager, siger han.
Ifølge advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen fra Københavns Politi har politiet sigtet op mod 1500 andre tidligere chauffører, hvis navne stod på listen fra Holland. Dommen bliver afgørende for, om man kan gå videre med de sager.
Dommen ventes tirsdag eftermiddag.
/ritzau/