Ifølge anklageren i Paris havde Salah Abdeslam planer om at sprænge sig selv i luften på Frankrigs nationalstadion, Stade de France, som led i angrebene i Paris den 13. november sidste år.
Men han skiftede mening om det, har han ifølge den franske anklager fortalt belgiske efterforskere.
- Disse første udtalelser, som bør tages med forbehold, efterlader en hel række forhold, som Salah Abdeslam må forklare, siger anklageren i Paris, François Molins, ifølge nyhedsbureauet AFP på en pressekonference i den franske hovedstad.
Den 13. november sidste år detonerede tre ekstremister deres bombebælter ved indgangen eller nær Stade de France i tidsrummet mellem 21.20 og 21.53.
Det skete i forbindelse med en venskabskamp i fodbold mellem Frankrig og Tyskland, hvor præsident François Hollande var til stede.
Ud over gerningsmændene blev en person dræbt ved stadionet.
Det var Abdeslam, der kørte de tre selvmordsbombemænd til stedet, hvorpå han selv blev opdaget i Paris' 18. arrondissement. Det var et af de områder, som Islamisk Stat nævnte som et planlagt mål, da gruppen tog skylden for angrebene i Paris.
Området blev forskånet for angreb. I stedet gik det ud over blandt andet koncertstedet Bataclan, hvor 90 mennesker blev dræbt.
I alt mistede 130 mennesker livet under terroranslaget mod Paris i november.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.