En oversygeplejerske har angiveligt stukket 376.000 kroner, doneret til syge børn, i sin egen lomme, skriver bt.dk.
Den 62-årige skulle have begået underslæbet, da hun ledte Børneafdelingen på Næstved Sygehus.
Pengene fra de private donorer var blandt andet øremærket til en hospitalsklovn og et nyt legetårn, men de blev aldrig brugt til formålet.
Fra 2007 og frem til oktober 2009 hævede oversygeplejersken, der som den eneste havde adgang til pengene, en lang række kontantbeløb i størrelsesorden 1.000 til 10.000 kroner.
En god portion af pengene skulle have betalt løn til hospitalsklovnen Karla, der til daglig hedder Kirsten Cenius.
Hun er blandt andet kendt som 'Kirsten', bag de populære dukker Anna og Lotte fra DRs børnetime.
70-årige Kirsten Cenius er nu indkaldt som vidne i retssagen mod den tidligere oversygeplejerske, der ventes at slutte torsdag.
Læs historien i bt.dk