Ritzau
Opdateret kl. 16:44
Selv om Anker Jørgensen blev født og tilbragte sit liv i København, bliver det den forhenværende biskop i Aarhus Kjeld Holm, som skal stå for bisættelsen af den tidligere statsminister, der søndag sov stille ind i en alder af 93 år.
Det sker efter ønske fra den afdøde samt familien, skriver Århus Stiftstidende onsdag om Kjeld Holm, som gik af sidste sommer efter 21 år på posten.
Bisættelsen finder sted lørdag 2. april fra Grundtvigs Kirke i København, og Anker Jørgensen vil blive stedt til hvile på Vestre Kirkegård i København blandt andre socialdemokratiske koryfæer.
Den 70-årige Kjeld Holm og Anker Jørgensen har mødt hinanden nogle gange, da de blandt andet sad ved siden af hinanden ved tidligere miljøminister Svend Aukens begravelse.
- Jeg mødte Anker Jørgensen nogle gange, dog ikke i hans tid som statsminister, og efter at vi havde talt sammen ved Aukens begravelse, besøgte jeg nogle gange Anker på det plejehjem i Valby, hvor han boede, siger Kjeld Holm til Århus Stiftstidende.
Anker Jørgensens urne - som hans ene datter, der er keramiker, har lavet - vil blive sat ned ved hustruen Ingrids grav på Vestre Kirkegård. Hun døde i 1997 efter sygdom.
Mange andre store socialdemokrater er stedt til hvile ved en sø, som har fået tilnavnet Det Røde Hav.
Anker Jørgensen blev første gang statsminister i 1972 og dannede siden fire regeringer i perioden 1975-1982.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.