Danmarks tidligere statsminister forsvarer sin forgænger H.C. Hansen, som han kendte personligt.
- H.C. Hansen var en guttermand.
Det siger Danmarks tidligere statsminister, den 86-årige Anker Jørgensen til avisen.dk om sin forgænger på posten som Danmarks Statsminister.
Anker Jørgensen var statsminister i Danmark fra 1972 til 1982, hvor H.C. Hansen var det fra 1955 til sin død i 1960.
- Jeg kendte ham som en ven og en rigtig dygtig statsminister, siger Anker Jørgensen, der dengang var fagforeningsformand i det daværende Lager- og Handelsarbejdernes Forbund,
Han siger dog, at han er gammel og lidt sløj og helst ikke vil gå ind i komplekse problemstillinger fra fortiden.
Han mener dog ikke, at det var et problem, at H.C. Hansen havde plejet tæt kontakt til de amerikanske efterretningstjenester.
»Nej, for amerikanerne var jo vore venner,« siger Anker Jørgensen.