De bedste danske kvindehåndbold skal møde hinanden oftere. Til gengæld skal antallet af hold i Tom Ligaen ned fra 12 til otte, så holdene skal spille færre hjemlige kampe - men mere intense kampe.
Det mener Anja Andersen og FCK Håndbold, der tirsdag præsenterede et nyt forslag til den en ny turneringsstruktur. Ifølge forslaget skal der blot være otte hold i Toms Ligaen mod 12 i dag.
Halvvejs i turneringen fortsætter de seks bedste i et slutspil, hvor holdene tager point fra indbyrdes kampe med over.
Forslaget er hverken koordineret med Dansk Håndbold Forbund eller håndboldens divisionsforening, men FCK-direktør Dan Hammer understreger, at tilliden til Dansk Håndbold Forbund ikke er forsvundet.
- Dette er ikke et opgør med strukturen i DHF. Men forslaget kommer i manglende tillid til, at DHF selv kan lave en så vidtgående strukturændring, siger Dan Hammer, der vurderer, at det nok nærmere er Divisionsforeningen og enkelte klubber, der er imod ændringen.
Anja Andersen ser forslaget som tvingende nødvendigt, hvis dansk kvindehåndbold skal have en god fremtid.
- Det er absolut nødvendigt, og der er mange gode ting i forslaget. Det vil komme for vidt at komme ind på dem her, og det vigtigste er også, at der bliver gjort noget, siger Anja Andersen.