Vejrværten Anja Fonseca stod for nylig frem i medierne og fortalte om den spiseforstyrrelse, hun har lidt af i 17 år. Hun holdt først op med at kaste op for snart tre år siden, da hun begyndte til psykiater efter blandt andet at have fået et voldsomt black out.
Læs på femina.dk, hvorfor Renée Toft Simonsen fandt modellivet så grænseoverskridende, at hun måtte stoppe
http://www.femina.dk/kultur/kendte/renee-toft-simonsen-om-modellivet-det-var-saa-graenseoverskridende
Selve bulimien startede allerede i teenageårene, fortæller hun til FEMINA i denne uge. I alle årene indtil hun kom ud på den anden side, styrede bulimien alt. Hendes hverdag, økonomi, forholdene til kærester, veninder og familie var styret af trangen til at kaste op.
- Jeg stod så mange gange og kiggede på mig selv og tænkte: Du er vanvittig, hvad fanden har du gang i. ..? Men det var sådan en urkraft, et instinkt. Det med at være afhængig af noget. Hvis man skal sidestille det med noget, må det være den trang, en alkoholiker eller narkoman føler. Det var en kraft, der hev i mig, så jeg ikke kunne sige fra. Der er måske nogle, der forestiller sig, at jeg har levet i en fortrængning og ikke været i kontakt med, hvad jeg har gjort. Men jeg så hele tiden mig selv udefra, og jeg var i høj grad i kontakt med, hvad jeg har gjort. Jeg er jo også naturvidenskabelig. Jeg kunne sagtens være analytisk og tænke, at nu skulle jeg gøre sådan og sådan for at blive helbredt. Men så kom skammen. Og så gjorde jeg ingenting, siger Anja Fonseca.
Ville ikke opdages
Skammen holdt også Anja tilbage fra at åbne op for andre. Selv da hun flyttede sammen med en kæreste i studietiden, formåede hun gennem et sindrigt system af løgne og minutiøs planlægning at dække over bulimien.
Der er så meget, der er vigtigere end at være tynd, siger Camilla Hansen, der er efterspurgt plus size-model i New York, på femina.dk
http://www.femina.dk/mode/plus-size/dansk-plus-size-model-hitter-i-new-york-der-er-saa-meget-der-er-vigtigere-end-vaere
- Når jeg ser tilbage på det nu, var det jo forfærdeligt. Men dengang levede jeg ikke – jeg overlevede kun. I alle de år handlede det blot om at overleve fra dag til dag. Der var så meget logistisk at holde styr på, at jeg kunne holde virkeligheden på afstand. Jeg ville ikke opdages, og jeg var paranoid. Hvis jeg havde spist en hel pakke smør og købt en ny, satte jeg det gamle låg på den nye, så min kæreste ikke kunne se, at holdbarhedsdatoen havde ændret sig. Som om han ville have kigget på det? Mit liv var styret af den slags regler, siger Anja Fonseca.
Har været helende at give slip
Anja Fonseca har skrevet en bog om sit liv med bulimien. Det har hun gjort, fordi hun gerne vil sætte et aftryk, og fordi hun ikke er den eneste, der har eller har haft bulimi.
- Når vi går rundt i hverdagen, holder vi alle sammen på vores egne historier. Vi står sjældent frem som dem, vi er. I dag kan jeg jo tale om alle de her ting, jeg ikke kunne tale om før. Jeg var ikke modig nok. Det har virkelig føltes grænseoverskridende at komme ud over den barriere, men efter jeg først har gjort det, er det påfaldende, hvor helende det har været.
Da hun endelig gav slip på bulimien, gav hun også slip på at skulle opretholde sit dobbeltliv.
- Det var en meget stor frigivelse af energi. En kæmpe lettelse. Det lyder måske åndssvagt at sige det, men det er, som om jeg er blevet født på ny. I dag har jeg ikke den anden side længere. Det er det, jeg har gået og længtes efter så længe, siger Anja Fonseca til FEMINA.
Redigeret af redaktionen, FEMINA/Traffic Center, Aller Media