Ti sæsoner af "Venner" og et utal af biograffilm burde have vænnet den amerikanske skuespiller Jennifer Aniston til at se sit eget ansigt på tv.
Alligevel beskriver den 45-årige Hollywood-darling selv sin værste date som dengang, hendes kæreste tvang hende til at se sin egen debutfilm på tv. Det skriver Hollywood.com.
Den succesfulde filmstjerne er nemlig ikke lige stolt af alle de film, hun har lavet gennem tiden. Og gyserfilmen "Leprechaun" fra 1993 er ikke en af skuespillerens stolteste øjeblikke.
Ikke desto mindre var det netop den film hendes kæreste, Justin Theroux, faldt over, da han zappede gennem kanalerne på en af parrets første dates tilbage i 2011.
Det fortæller Aniston til den britiske talkshow-vært Graham Norton ifølge Hollywood.com.
- Det var faktisk et frygteligt ubehageligt øjeblik, dengang Justin og jeg lige var begyndt at date. Han zappede gennem kanalerne og faldt så over den film. Og sådan forløb de næste to timer. Det var så pinligt, fortæller Venner-stjernen.
Justin Theroux og Jennifer Aniston annoncerede deres forlovelse tilbage i august 2012. Hun har tidligere været gift med skuespiller Brad Pitt, som netop har afholdt bryllup med Angelina Jolie, som han har seks børn sammen med.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.