Skuespillerinden Jennifer Aniston vil muligvis tage Courteney Cox, Lisa Kudrow og de andre venner i hånden for at filme et enkelt afsnit af den populære amerikanske komedieserie 'Venner', skriver femalefirst.co.uk.
Meldingen fra Aniston kommer efter, at både Lisa Kudrow og Courteney Cox også har talt om en genforening, og nu viser det sig, at Aniston også er frisk på ideen.
"Jeg ville helt bestemt lave et afsnit mere, det ville ikke skade..., men ikke en film," siger Aniston til Ellen DeGeneres i det amerikanske talkshow.
Skuespillerinden var i vante omgivelser under hele interviewet, da DeGeneres havde planlagt at placere optagelserne, hvor cafeen 'Central Perk' fra tv-serien var oplagret. Det var en oplevelse for Aniston, der ikke havde set stedet siden hun i 2004 indspillede den sidste scene i tv-serien i rollen som Rachel Green.