De personer, som Københavns Vestegns Politi anholdt tidligere tirsdag morgen for røveriet mod et sikkerhedsfirma i Glostrup, var uskyldige håndværkere, oplyser DR.
Flere netmedier citerede ellers vagthavende ved Københavns Vestegns Politi for at sige at mindst to personer var anholdt. Anholdelserne skete, da en gruppe politifolk på træning i at køre politibil kørte på motorvejen med deres instruktører.
»Pludselig kører der nogle biler forbi med meget høj hastighed, og så reagerer kollegerne, fordi de jo har hørt om røveriet«, sagde vagthavende til Ekstra Bladet.
Men det gik hurtigt op for politiet, at de anholdte var håndværkere, som ikke havde noget at gøre med røveriet. De to er anholdt igen.
Pengetransportfirmaet Loomis i Glostrup blev i nat udsat for et meget voldsomt røveri, da adskillige mænd bevæbnet med maskinpistoler og rifler brød ind i firmaet med en liftkran og tog et ukendt beløb med sig.
Røverne efterlod sig partisansøm, som punkterede politibilerne, der ankom til stedet. Desuden har de anbragt en bombelignende genstand, som har fået politiet til at tilkalde sprængstofeksperter samt at stoppe al togtrafikken forbi Glostrup Station, der ligger ved siden af Loomis.
Rulle-Marie netop har skudt på den formodede bombe for at bringe til sprængning.