Retssager er ofte nogle langvarige affærer, som kan tage måneder - og i nogle tilfælde år.
Sådan var det ikke med en 30-årig mand, der natten til fredag blev anholdt for at være påvirket af euforiserende stoffer, mens han kørte bil.
Manden er nemlig allerede blevet idømt to et halvt års fængsel for handel med amfetamin.
Retten i Glostrup gjorde i dag meget kort proces, da den 30-årige kun ti timer efter anholdelsen blev idømt sin fængselsdom, som han straks modtog. Derefter blev han sendt direkte til afsoning.
Politifolkene fandt desuden 100 gram hash under den 30-åriges passagersædet, og da de efterfølgende ransagede mandens hjem, fandt de yderligere cirka 845 gram amfetamin, som ifølge politiet skulle sælges videre, skriver dr.dk.