Det viser sig nu, at de to danskere, der har været tilbageholdt ved den afdøde Osama bin Ladens hus er danske ambassadør i Pakistan og hans hustru.
Det bekræfter Udenrigsministeriet over for ekstrabladet.dk.
Ifølge pakistanske medier forsøgte ambassadør-parret at bryde ind i huset og blev derfor anholdt. Medierne skrev også, at de to danskere var på en uautoriseret køretur.
Men det er en stor misforståelse, for ambassadøren har lov til at komme i området ved den tidligere al Qaeda-leders hus, oplyser Udenrigsministeriet.
"Det er rigtigt, at vi har haft en lille situation i byen Abbottabad. Det gik vi selvfølgelig ind i lige med det samme," siger ambassadør ved Udenrigsministeriet Klavs A. Holm til ekstrabladet.dk.
Ambassadøresn tur til byen Abbottabad, hvor huset ligger, var ifølge Udenrigsministeriet arbejdsrelateret.
De pakistanske myndigheder har beklaget anholdelsen.
Kilde:Ekstrabladet.dk.