Tre unge drenge angreb onsdag aften en politibil med en økse ved Snertinge vest for Holbæk.
Drengene havde stjålet en bil i området, og politiet havde forinden bedt dem om at standse.
Men politiets råb fik den blot 14-årige fører af bilen til at gasse op. Samtidig kastede en anden af passagererne en økse efter politibilen. Øksen ramte vejen foran bilen og sprang op i undervognen, men gjorde ikke skade, oplyser dr.dk.
Trods angrebet fortsatte politiet jagten med op til 150 km/t helt ind til Fårevejle Stationsby. Her gav de unge biltyvene op, da de politiet havde omringet bilen.
Passagererne var drenge på 14 og 17 år.