Et angreb på en syrisk flybase nær Raqqa for fem år siden var ikke bare endnu en blodig kamphandling i den langvarige krig. Angrebet indgår også i en aktuel straffesag om terrorisme i Danmark.
Da flere syriske soldater 8. august 2014 blev dræbt ved basen Ain Issa, var der tale om et terrorangreb ifølge dansk lov.
Dét er i hvert fald påstanden fra to anklagere mandag i Københavns Byret i en sag om levering af droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat.
Og anklagerne gør mandag en del ud at forklare, hvordan et angreb på diktator Bashar Al-Assads soldater i Syrien kan være en terrorhandling.
To af de tre tiltalte mænd anklages for at have medvirket til angrebet. De skal have indkøbt Go Pro-kameraer i firmaet ActionVideo i København, hvorefter kameraerne blev monteret på droner og brugt af IS til den forudgående rekognoscering.
Senioranklager Kristian Kirk siger til nævninger og dommere, at det også kan være terror, når handlinger går ud på at destabilisere en diktaturstat.
- Det her er ikke kun et angreb på en militærbase, siger han.
- Det var også et angreb på hele området omkring basen - herunder civilbefolkningen i området, som modvilligt kunne blive underlagt Islamisk Stat, siger Kristian Kirk.
En af forsvarerne svarer, at anklagerne er gået galt i byen rent juridisk. Terrorparagraffer skal ikke bruges på handlinger i forbindelse med en væbnet konflikt, understreger advokat Gert Dyrn.
- Der findes et andet regelsæt om den humanitære folkeret og om krigsforbrydelser, som eventuelt ville kunne finde anvendelse, siger han.
Anklagerne hævder, at droner med de kameraer, som var indkøbt i Danmark, fire gange fløj ind over basen. Videoer om flyvningerne i klar sol findes på et usb-stik, som blev fundet i en af de tiltaltes pung. De vises mandag på skærmene i byrettens retslokale.
De mener også, at én af optagelserne indgår i en propagandavideo, som Islamisk Stat offentliggjorde om angrebet på basen Ain Issa. I videoen indgår blandt andet halshugning af en syrisk soldat og likvideringer af flere andre.
- Den vil vi ikke vise for underholdningens skyld, siger senioranklager Sidsel Klixbüll. Hun mener, det er "centralt" for bevisførelsen at afspille filmen.
Men forsvarerne protesterer. Således mener advokat Michael Juul Eriksen, at billederne kan påvirke nævningerne følelsesmæssigt.
- At se folk blive henrettet og få skåret hovedet af, bidrager ikke til sagen og kan føre sagen på vildspor, siger han.
Dommerne følger forsvarerne. Byretten skal ikke se halshugninger og andre grusomheder.
Sagen fortsætter over en række retsmøder i september, oktober og november.
/ritzau/