Danske rederier sender dagligt tank- og containerskibe ind og ud af Den Persiske Golf, der for tiden danner rammen om en eskalerende konflikt mellem Iran på den ene side og USA og dets allierede på den anden.
Senest valgte Storbritannien fredag at hæve sikkerhedsniveauet for nationens handelsskibe i iransk farvand til det højst mulige.
Det skete, efter at et britisk krigsskib onsdag måtte lægge sig mellem tre iranske krigsskibe og en britisk olietanker.
Også Norge har hævet sikkerhedsniveauet for sine handelsskibe i området.
I Danmark har udviklingen ikke fået Forsvarsministeriet til at justere sikkerhedsvurderingen for danske handelsskibe i området. Den er fortsat på det laveste af tre niveauer.
Der er dermed formelt samme vurdering af sikkerheden for et dansk handelsskib, der går gennem Øresund, som for en dansk olietanker, der sejler gennem Hormuzstrædet.
Nationalt Maritimt Operationscenter under Forsvaret har ifølge Ritzaus oplysninger skrevet til rederiernes sikkerhedsofficerer, at de skal udvise "passende forsigtighed" i og omkring iranske farvande.
Men en formel justering af sikkerhedsniveauet er der ikke tale om.
Hans Tino Hansen er administrerende direktør i efterretningsanalysefirmaet Risk Intelligence. Det rådgiver blandt andet danske rederier om sikkerheden i konfliktområder.
Ifølge ham er der næppe tale om, at faren for den kommercielle skibstrafik er drevet over.
- Hvis situationen mellem Iran og USA fortsætter på nuværende niveau, så forventer vi, at der vil komme et angreb til, siger han.
Risk Intelligence vurderer, at de seneste måneders angreb på handelsskibe enten direkte eller indirekte er orkestreret af al-Qud. Det er en særlig enhed i Irans Revolutionsgarde.
Angrebene er blandt andet gået ud over to skibe fra norske rederier, og derfor har danske handelsskibe også grund til at være bekymrede, siger Hans Tino Hansen.
- Lige så vel som de har angrebet norske skibe, kan det også være danske skibe.
Hvorfor blev de norske skibe angrebet?
- Vi vurderer, at de to norske skibe er blevet angrebet for at skabe forvirring om, hvem der står bag, og for at ramme et internationalt skib, som ikke var britisk, fransk eller amerikansk.
- For det vil med stor sandsynlighed udløse en militær reaktion, hvis man rammer et skib fra et af de tre lande.
Netop en militær reaktion kan være under opsejling, efter at USA har bedt flere af sine allierede om at deltage i en flådestyrke.
Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, om Danmark er blevet bedt om at bidrage, men i givet fald vil det med stor sandsynlighed være en af Søværnets tre fregatter, der skal sydover.
/ritzau/