Angelina Jolie vil have flere børn snarest

Tre børn er ikke nok. Skuespillerinden med kæmpelæberne Angelina Jolie vil have mange flere, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

Af Niels Thimmer
nith@dny.dk

At optræde på det hvide lærred betyder ikke længere så meget for Angelina Jolie. Men det gør hendes tre børn Maddox, Zahara og Shiloh til gengæld. Problemet er blot, at disse tre nu ikke længere tilfredsstiller filmstjernens børnebehov.

»Jeg vil gerne have mange flere børn og mange flere problemer og mange flere facetter i mit liv,« siger Angelina Jolie til People Magazine.

Desuden mener Jolie, at hun har været meget heldig med sit liv, specielt fordi hun får lov til at rejse verden tynd og være sammen med sin kæreste, skuespilleren Brad Pitt.

Dog vil hun dog ikke arbejde sammen med Pitt igen, som hun gjorde i sidste års film Mr. and Mrs. Smith – for som hun siger:

»Hvem skal så kigge efter børnene?«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.